Skip to Content »

Life of Recht » archive for September, 2006

 Hess is More

  • September 30th, 2006
  • 12:26 am

Jeg er netop kommet hjem fra en tur på Fabriken, hvor der var koncert med Hess is More sammen med Ulrik og Malene. Jeg har aldrig hørt det før, og havde sådan set ikke nogen anelse om, hvad det var, men det viste sig sådan set at være ganske godt. I hvert fald noget alternativt – med et fint ord måske grænsende til avant garde, men den del af det, der ikke var alt for jazz-agtigt var ret lækkert.
I samme forbindelse kom jeg til at se, at WhoMadeWho spiller selvsamme sted fredag d. 20. oktober. Det tror jeg da nok lige, at jeg skal ind og høre. Faktisk er jeg så sikker på det, at jeg allerede har købt billet.

 Sofa solgt

  • September 24th, 2006
  • 6:43 pm

Så skete det sørme alligevel! Min kære sofa er nu solgt, endda til den pris, jeg oprindeligt havde sat den til salg til, nemlig 7500 kr. Sofaen får nu et nyt liv i Sorø, hvor den forhåbentligt vil blive passet godt på. De 7500 er så straks investeret i et ny spisebord. Så skal jeg bare lige vente op til 5 uger før det bliver leveret, så indtil da må jeg leve videre med mit fine havebord.

 Tur til Dublin

  • September 17th, 2006
  • 11:20 am

Det viser sig, at SAS i anledning af deres 60-års jubilæum tilbyder 2 returbilletter til de fleste storbyer i europa for lige under 2000 kr. Det er jo ganske billigt, så vi slog til og købte billetter til Dublin i slutningen af november. Så kan vi langt om længe få besøgt min lillesøster, som bor derovre. Det eneste minus ved billetterne er, at de kun gælder fra København, men til den pris kan vi nok også godt overleve det.

 Matchrace

  • September 13th, 2006
  • 10:20 pm

I dag var der dømt matchrace i EOS/Trifork. 6 hold med 5 mand på hver skulle kæmpe mod hinanden, og det gik lystigt for sig. Man kan nok næppe sige, at jeg er den store haj til sådan noget, men det lykkedes mig da at blive placeret på vinderholdet, hvor vi tog sejren i 3 ud af 5 matches. Generelt et ganske fortrinligt arrangement, og vejret kunne næsten ikke blive bedre til sådan en dag.
Måske kommer der nogle billeder på et tidspunkt – der blev i hvert fald taget en god stak…

 Festugedag

  • September 9th, 2006
  • 12:26 am

I anledning af, at det var sidste dag på Klinisk Proces, var der dømt øl og generel snak det meste af dagen, og selvom jeg ikke drikker øl, kan man jo godt lige tage et slag bordfodbold eller to, hvilket vi så gjorde. Senere på aftenen tog vi ind til festugen i Århus og hørte noget musik. Det var sådan set ok, og det sidste indslag var Infernal. Om man så er til den slags musik må være op til den enkelte, men man må da under alle omstændigheder sige, at de forstod at lave et show, der vil frem i verden, og som fik engageret publikum. Top notch.

 Det kliniske procesmodul er dødt

  • September 7th, 2006
  • 1:52 pm

Det kom som lidt af en overraskelse i dag: Region hovedstadens kliniske procesmodul er lukket ned fra d. 8. september (dvs. i morgen). Det kliniske procesmodul var et af hovedelementerne i regionens EPJ-system, der skulle leveres af et konsortie mellem Acure og WM-Data, og som jeg var på som konsulent.

Det er selvfølgelig ærgeligt, især fordi vi endelig havde fået presset igennem, at vi skulle til at køre Scrum i en mere “ren” udgave, og det tror jeg kunne have gjort projektet noget bedre.

Nå, men nu bliver det så spændende at se, hvad jeg så skal lave. Det er endnu uvist om jeg skal blive hos Acure eller om jeg skal et andet sted hen. Forhåbentligt ved jeg det snart…