Det går stille og roligt fremad med at få læst nogle flere bøger… For nyligt kom jeg igennem Richard Dawkins’ The Selfish Gene, en glimrende bog om et lidt alternativt og ret gennemført syn på Darwins evolutionsteori. Dawkins er senere kendt for “The God Delusion”, som jeg også hellere må få læst. Efter sigende er der mange, der er/var ret uenige i de synspunkter, der bliver fremført i The Selfish Gene, men i min verden giver det meste nu meget fin mening. Bogen er en anelse tung at komme igennem – den holdt i hvert fald rimelig længe her, men sådan er det vist bare. Det er nok meget muligt, at man ville huske flere detaljer ved ikke at læse den lige før sovetid, men det er nu engang der, jeg bruger mest af min læsetid.
Efter den lidt hårde omgang med Dawkins, gik det noget lettere med Wintersmith af Terry Pratchett. Som altid vældigt underholdende, og efter min mening også bedre end “Wee Free Men”.
Endelig var der en kort sag fra Arthur C. Clarke ved navn Expedition to Earth. Det er en lille samling af noveller, skrevet af en af de bedste science-fiction-forfattere. De er let læste, og selvom de stammer helt tilbage fra 40-50’erne, så er de, som altid, nogenlunde uafhængige af tid og sted.
Ud over det, hygger jeg mig også med Haskell School of Expression, der er en rimelig god bog om programmeringssproget Haskell. Haskell har jeg som sådan ikke umiddelbart noget at bruge til, men kloge hoveder siger jo, at man skal lære et nyt sprog hvert år, så i år må det blive Haskell. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, så kan det rent faktisk godt bruges til noget fornuftigt, men det kommer der nok mere om.






[...] 9:04 pm På skiferien fik jeg taget hul på Richard Dawkins’ The God Delusion – populært kaldet en af efterfølgerne til The Selfish Gene. Bogen er en grundig afklapsning af alt, der har med religion at gøre. Som de fleste nok ved, så er jeg ikke ligefrem religiøs, og en bog som denne gør mig i hvert fald ikke mere religiøs. Selvfølgelig er det nok endnu en af de bøger, der ikke rigtigt flytter noget ved nogen, da den er så utilgivende i sin form, at de fleste religiøse mennesker nok vil se den som ret fundamentalistisk. Er man til gengæld en af dem, der ikke rigtigt ved hvad man skal tro, så er det vist bare med at få læst den. Til dem, der allerede er ikke-troende, så er den bestemt også værd at læse, om ikke andet så for at få pudset nogle argumenter af. [...]