Skip to Content »

Life of Recht » Det Høyer Koldske bryllup

 Det Høyer Koldske bryllup

  • August 22nd, 2007
  • 4:52 pm

Som allerede beskrevet andre steder så var vi til bryllup i lørdags hos Ulrik og Malene. Det var vældigt hyggeligt – og jeg tænker mig at det var nogenlunde som alle have forventet det. Det var i hvert fald godt nok til, at Rolf efter lang tid besluttede sig for at skrive et blogindlæg om det.

Ved nærmest usandsynligt held var vejret tæt på fantastisk, hvilket betød at bryllupsreceptionen kunne foregå udenfor. Desværre skulle vi alt for tidligt hjem (dvs. omkring 2.30), hvilket var noget af en skam, da der ellers lige var begyndt at komme gang i en mængde White Russian, og Rolf ellers ihærdigt prøvede at skabe god diskoteksstemning. I det mindste fik jeg overtalt Astrid til at tage nogle bryllupskagerester med hjem, som jeg kunne fornøje mig med til morgenmad søndag. Tak for det, også til mor Birte.

Nå, men jeg havde jo også taget mit kamera med – ikke fordi jeg frygtede at der ikke ville blive taget billeder nok, men det kunne jo være, at det alligevel kunne bruges til noget. Det kunne det som sådan ikke. Som Kasper udtalte, så er der sjældent set en så høj koncentration af digitale spejlreflekskameraer. Man skulle næsten tro at det var en celebrity-begivenhed, i hvert fald klikkede kameraerne derudaf ved de vigtige tidspunkter som vielsen, kageskæringen, bryllupsvalsen osv. Den slags har jeg derfor ikke billeder af, så det må vente til de officielle kommer. I mellemtiden er der de mere useriøse på SmugMug.

1 Person had this to say...

[...] Joakim har offentliggjort en række billeder fra vores bryllup. De kan ses i hans SmugMug-galleri. Og mens vi venter på, at vores officielle fotografer vender hjem fra ferie, så vi kan få fat i alle portrætbillederne af gæsterne og brudeparret, sidder vi og sorterer i billeder. Vi skal jo finde et godt billede, som kan bruges til takkekortet. [...]

Want your say?

* Required fields. Your e-mail address will not be published on this site

You can use the following XHTML tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>