Skip to Content »

Life of Recht » archive for March, 2008

 Andelslejlighed til salg

  • March 25th, 2008
  • 7:45 pm

Jeg kommer pludselig til at se, at jeg sådan set aldrig rigtigt har annonceret min lejlighed her, så det må jeg hellere gøre.

Det drejer sig om en 3-værelses andelslejlighed i Århus C. Lejligheden ligger på 1. sal i en nyere bygning (fra 2001), tæt på Brabrandstien og Århus Å. Der er gåafstand til centrum, og der er indkøbsmuligheder lige i nærheden.
Lejligheden består af soveværelse med masser af faste skabe, badeværelse med vaskemaskine, køkken/stue med udgang til altan samt konto/værelse, også med fast skab. I køkkenet er der opvaskemaskine, komfur og køle/fryseskab.
I kælderen er der ca. 4 m² opbevaringsrum samt vaskerum. Der er elevator i ejendommen, og udenfor er der gratis parkering.

Hele herligheden sælges for 590.000 kr. Den månedlige afgift er 5.047 kr. plus 400 kr i aconto varme og 150 kr i aconto vand. Andelen er vurderet til 636.000 kr.

Information om andelsforeningen (regnskab, referater osv) kan findes på andelsforeningens hjemmeside.

Billeder af lejligheden kan ses her.

Skulle du, eller nogen du kender, være interesseret, så ring eller skriv på 20216257 / joakim@recht.dk.


aaparken 6

 Arthur C. Clarke begravet

  • March 23rd, 2008
  • 2:17 pm

Alt godt får en ende, og det samme gælder for Arthur C. Clarke. Han døde d. 19 marts og blev 90 år. På trods af sin temmeligt fremskredne alder, er hans seneste bog fra 2005, så man kan ikke ligefrem sige, at han har ligget på den dovne side. Det er altid ærgeligt når så store personligheder dør, men nu må man så glæde sig over, at hans bøger bliver tilbage. Heldigvis er der stadig masser af dem, som jeg ikke har læst, så jeg vil se frem til at blive grebet af hans fortræffelige science-fiction-evner igen.

 Alt for varmt

  • March 21st, 2008
  • 9:19 pm

Overskriften hentyder ikke rigtigt til vejret, men i stedet til min bil. Ford er jo så venlige kun at have en garantiperiode på 2 år, og det er nu 2 år og 4 måneder siden jeg købte min bil. Den har kørt næsten 82.000 km stort set uden problemer, men nu kom straffen så: På vej til Blokhus i går var der pludselig ingen varme i kabinen længere. Alt andet så ud til at fungere fint, men da vi skulle hjem igen gik det alligevel ikke så godt. På et tidspunkt var motoren blevet så varm, at ting begyndte at bippe, og vi måtte i al hast holde ind til siden. Og ganske rigtigt var den ret varm, og der var ca absolut ingen kølevæske på.
Det er ikke særlig længe siden at jeg for første gang hældte sådan noget på, så det var et ret skidt tegn. Heldigvis havde jeg stadig en halv dunk liggende i bagagerummet, og efter at have fyldt det på, kørte den fint igen. Det er dog ret tydeligt at den bruger væsentligt kølevæske end hvad der er rimeligt, så noget er ret forkert. Jeg ved godt, at den skal til service ved 80.000 km, men straffen behøver da ikke komme så umiddelbart efter.
Ingen har indtil videre kunnet sige noget om, hvad der er galt, så nu må jeg få fat i et værksted næste uge og se hvor dyrt det bliver. Kombineret med et serviceeftersyn bliver det formentligt ikke helt billigt. Lækkert.