Skip to Content »

Life of Recht » archive for May, 2008

 Pendling og muffins

  • May 27th, 2008
  • 10:27 pm

Jeg ved ikke rigtigt om man kan strække sig så langt som til at kalde det en fordel, men en konsekvens af mit pendleri er i hvert fald, at når jeg er i Århus arbejder jeg ca 9-10 timer om dagen. Det betyder så, at når jeg arbejder hjemme en gang eller to om ugen, så behøver mine dage ikke være helt så lange. Dermed kan jeg så tage i Netto før normale mennesker (og føle mig som en arbejdsløs, der ikke har noget bedre at give sig til), og jeg kan også bruge tiden på andre spændende ting.
I dag blev en af de ting så Amaretto-muffins – noget som jeg har luret på et stykke tid, men i dag fik jeg så indkøbt de sidste ingredienser. Konceptet er simpelt: En relativt basal kakao-muffin, hvor der er Amaretto i dejen, og så med en kugle af kransekagemasse rørt med smør og Amaretto i midten. Det er ikke ligefrem et projekt, man bare lige får overstået (især ikke når det indebærer selv at lave kransekagemassen og smutte og riste de mandler, der skal ovenpå), men resultatet er ganske glimrende: En vældig klæg muffin, der smager meget bedre end andre lignende klæge ting. Jeg har en plan om, at jeg skal have et udvalg af muffins med på arbejde til min fødselsdag, og efter at have prøvet Amaretto-muffins tror jeg nok at de kommer med i puljen. Indtil videre er det nogle få heldige på kontoret, der får lov til at smage i morgen (undskyld til andre, der måtte læse med).

Resultatet kan i øvrigt ses nedenfor.


Powered By SmugWPPowered By SmugWP

 Lamper

  • May 14th, 2008
  • 9:03 pm

En af manglerne i vores nye lejlighed har været lamper til køkkenet. Sidste weekend var vi så i Herning og besøge min storesøster, og i den anledning var vi forbi X-Akt – en biks med alt indenfor smarte møbler og relaterede sager. Der blev vi overtalt til at købe nogle lamper, som de godt nok ikke havde fået endnu, men på billederne så de da meget fine ud. De lamper har vi nu fået, og efter lidt bøvl er de også hængt op.

Resultatet ser således ud:


lampe lampe lampe lampe

Lamperne hedder i øvrigt Hang on Honey og er fra oioi.

 Havebilleder

  • May 12th, 2008
  • 4:07 pm

Nu er vi jo blevet glade haveejere, med græsplæne, blomsterbed, drivhus, højbed og alt det andet, og det er jo vældigt. Vi flyttede vist ind på det rette tidspunkt, for vi har fået fornøjelsen af at kunne komme ud i haven og nyde det gode vejr. Indtil videre er det dog ikke blevet til meget mere end plæneklipning og såning af et par ting i højbedet, men resten kommer nok også – det er i hvert fald ikke ideer, der mangler. Indtil da har jeg smidt et par billeder fra haven på SmugMug. Derudover har vi også et lille projekt kørende med nogle krydderurter, men det kommer der mere om når de er blevet lidt større. Fotoserie er på vej.