Life of Recht

Den sidste af mine fødselsdagsgaver fra sidste år var 100 Years of Solitude af García Márquez. Jeg er jo normalt mere bevandret i science fiction, men det er nu rart at komme ud i nogle andre genrer en gang imellem. På dette tidspunkt ville jeg så ønske, at jeg kunne sige, at jeg også forstår det hele når jeg læser – men det er langt fra tilfældet, og 100 Years of Solitude er en af de bøger, som på den ene side virker vældigt dragende, men af årsager som jeg ikke helt kan sætte ord på. For det første hjælper det ikke, at bogen strækker sig over ret lang tid – faktisk mere end 100 år, og at familien der følges, har en tradition med at bruge de samme navne igen og igen. Derudover er der ret mange elementer af indavl, noget, der minder om incest, undertrykkelse, had og mange andre ikke særligt positive menneskelige tendenser – dog uden at det direkte fremgår som noget ondt eller dårligt, det er for det meste bare lidt trist. Det er i hvert fald imponerende, hvordan så mange mennesker kan leve så usle liv, og på den måde have alle muligheder, og så alligevel spilde dem alle sammen.
Som ekstra bonus lægger bogen ud med at være noget, der ligner en realistisk fortælling, men ind imellem dukker der overnaturlige elementer op – lidt lige som med de menneskelige lidelser sker det uden videre opsigt, og på forunderlig vis giver det god mening.
Alt i alt ganske anbefalelsesværdig – og så er det nok en af dem, det ikke skader at læse to gange.