Skip to Content »

Life of Recht » archive for July, 2008

 Chokdoktrinen – katastrofekapitalismens opkomst

  • July 28th, 2008
  • 9:04 pm

I fødselsdagsgave fik jeg for en gangs skyld ikke særlig mange bøger, men jeg fik da en af dem fra ønskesedlen, nemlig Naomi Kleins Chokdoktrinen, hvor Klein ret grundigt gennemgår hvordan en rendyrket kapitalisme fører til stor rigdom hos de få og fattigdom hos alt for mange. Klein beskriver tilstandene i lande som Argentina, Bolivia, Rusland, Thailand, Sydafrika, Polen og mange andre som resultatet af en planlagt økonomisk strategi med udgangspunkt i Milton Friedmans teorier om, at hvis bare markedskræfterne får lov til at løbe frit, så skal alle problemer nok løse sig selv (ca).

Bogen er ganske godt skrevet – da det var en gave, fik jeg den danske oversættelse, og den var jeg ikke helt imponeret af – fx er det utroligt hvor mange måder, Abu Ghraib kan staves på. Som så mange andre politiske bøger, er det formentligt en af den slags, som man enten er helt enig i eller også fremstår alle argumenter som komplet absurde (se fx Johan Norbergs artikel, som er i den helt modsatte grøft, og udgivet af Cato Institute, en liberal tænketank). Jeg er da også selv skeptisk overfor, om den økonomiske strategi alene har skylden for al dårligdommen, men mest af alt sidder jeg tilbage med ca eet spørgsmål: Hvis Klein har ret, hvordan kan de involverede så leve med sig selv?

 Batman og ingen cykel

  • July 27th, 2008
  • 6:29 pm

Fredag skete der to ting, den ene god og den anden dårlig. Den gode ting var, at jeg var inde og se den nye Batman. Det bør alle vist gøre, for det er en ganske fortrinlig film, og selvom Heath Ledgers rolle som Jokeren i forvejen var lidt hyped, så skuffede han bestemt ikke. Om filmen så helt er værdig til at ligge nummer 1 på IMDBs top 250 ved jeg ikke, men det må under alle omstændigheder være godt i den retning.
Den dårlige ting var så, at efter jeg kom hjem fra biografen, har nogen åbenbart ment, at min cykel så så tilnærmende ud, at de blev nødt til at tage den med – i aflåst tilstand, naturligvis. Dermed er jeg cykelløs, så nu skal jeg indtil videre med bussen til toget igen. Og det lige som togene er begyndt at køre normalt igen, så nu er transporttiden faktisk nede på næsten 2 timer (næsten som i lidt over), men nu skal der så lægges 20 minutter oveni på grund af den dårlige koordination med bussen.

 Ferie

  • July 17th, 2008
  • 9:40 pm

I år havde vi ikke planlagt nogen vildere ferie, men i sidste øjeblik fik vi booket et hotel i Stockholm, så vi har lige været en uge i Sverige. Det blev til 4 overnatninger i Stockholm og 2 i Göteborg. I Stockholm boede vi på Hotel Birger Jarl, hvor vi fik deres retro-værelse – det så ca sådan ud:

Powered By SmugWP Powered By SmugWP


I Stockholm fik vi ellers set nogle af de mere turist-agtige ting: Gamla stan, Vasa-museet, Skansen, skatkammeret (ripoff), og så fik vi ellers shoppet lidt og gået enormt meget.


Powered By SmugWP Powered By SmugWP Powered By SmugWP


På Skansen besøgte vi også deres akvarium… Der var en farlig masse aber, blandt andet disse to:


Powered By SmugWP



I Göteborg lavede vi ikke så meget andet end at shoppe lidt – vejret var også tilpas dårligt til, at det ikke var så meget værd at lave andet. Dog skal det da lige siges, at vi i Göteborg havde fået kontakt til en fyr gennem CouchSurfing, så vi overnattede to dage hos Damien lidt udenfor byen. Det var vældigt fint, og det kan klart anbefales. Overraskende nok har vi i øvrigt allerede fået henvendelser fra nogen, der gerne ville overnatte hos os – åbenbart er det ikke gået op for alle, hvilken by, Odense egentligt er…


Resten af feriebillederne kan i øvrigt ses på SmugMug som sædvanligt.

 Nu 30 og gift

  • July 3rd, 2008
  • 5:43 pm

Sidste weekend var jo lidt travl – fredag havde vi familie på besøg i anledning af min 30 års fødselsdag og vores bryllup og lørdag havde vi så en stor del af vores venner til fest. Alt sammen en smule hæktisk, men det gik da vist alligevel. I hvert fald en stor tak til alle der kom, og for alle de fine gaver… Nye stole, penge til en fin reol, Playstation 3 og meget andet godt – hvad mere kan man snart klare? Nogle enkelte kunne desværre ikke komme, en enkelt havde glemt det helt (flot, Illum), men der kommer jo nok en anden anledning.

Nu er der så lige en arbejdsdag tilbage, og så er der dømt et par ugers sommerferie. I år bliver det vist ikke noget helt vildt, det bliver vist bare til en tur til Sverige, men det kan nu også være fint nok.

I øvrigt vil jeg da lige bemærke, at selvom der ikke var særlig mange traditioner i spil i weekenden, så har vi dog proppet et stykke bryllupskage i fryseren. Ikke at jeg ikke lige kunne have spist det nu, men det må jo så vente.

Og endelig må jeg hellere lige komme med et link til Astrids nye blog: fededukkefingre.dk.