En af mine fødselsdagsgaver fra i sommers var Ken Follets Uendelige verden. En ordentlig klods af en bog, og absolut ikke egnet som sengelæsning, da de 1200 sider hurtigt bliver svære at holde. Bogen er efterfølgeren til Jordens søjler, som ca var lige så stor, og handlingen udspiller sig i samme univers, bare et par 100 år senere.
Ken Follet forstår at skrive en god historie, og det er jo en god ting. Til gengæld må man så også sige, at han skriver til det noget brede publikum. Inklusive dem, der ikke fatter en hentydning. Det betyder, at retoriske spørgsmål er et ukendt begreb, og hvis der bliver stillet et spørgsmål, så bliver der også svaret fyldestgørende – ikke noget med at lade læseren gætte selv nogen gange. Personligt synes jeg, at det godt kan virke ret belærende at få alt skåret ud i pap, men på den anden side, så er selve historien tilpas godt fortalt til, at bogen ikke har været spild af tid.





