Life of Recht

Den sidste uge har jeg brugt i Val Thorens sammen med min storesøster, Søren og et par andre på skiferie. Det er andet år jeg er afsted en uge, og det er bestemt ikke for meget. Sidste år var vi i La Rosiere, som er et noget mindre sted end Val Thorens, men til gengæld også lidt hyggeligere efter min smag. Skiferie for mig er ensbetydende med ca fire ting: Skiløb, Risk, mængder af slik og sodavand samt læsning. Ingen af de fire ting kræver myriader af mennesker, hvilket Val Thorens ellers godt kan levere. Til gengæld er der så temmelig store mængder pister og dertil hørende muligheder for at prøve lidt forskelligt – det er dog bare ikke helt overbevisende når det hele er så uoverskueligt skruet sammen, at man bliver nødt til at finde pistkortet frem hver gang man møder en lift eller en forgrening.

Heldigvis var vejret ganske fint på nær een dag, hvor det var så tåget, at vi bare blev hjemme. Vejrudsigten havde lovet temmelig blandet vejr, men det blev altså til sol, sol og sol. Desværre faldt der så ikke noget nyt sne, hvilket ellers var noget tiltrængt de sidste dage.

Turens ubestridte topbegivenhed kom allerede første dag på ski, hvor vi var tre der skulle prøve at køre over i en af de andre dale for at lede efter præparerede pister (det havde de kære franskmænd ikke lige bekymret sig om at ordne den første dag vi var der). Da tiden så var kommet til at tage en lift tilbage til Val Thorens, viste det sig at en af de temmelig væsentlige pister var lukkede, og da vi fandt ud af det var det for sent at finde en anden lift, for da var alt nemlig lukket. Det betød så en taxatur på dejlige 150 euro.

Tilbage er så bare følgende spørgsmål: Hvor mange kombinationer kan man magte at konfigurere sit lagen + usle tæppe i i løbet af en nat? Svaret er 4 (og ja, det er alle afprøvet på den seneste tur):

• Ca som det var da søvnen indtraf: Lagnet nederst, så kroppen ikke har nogen kontakt til det suspekte tæppe


• Kun tæppet (og et lille gisp ved opvågning når man opdager, at der nu er meget tæt kontakt)


• Kun lagenet (og en kulde-rystende krop)


• Og så den underligste: Tæppet nederst og lagenet fint lagt ovenpå

Den forgangne uge har jeg tilbragt i La Rosière, hvor den stod på en uge i skienes tegn. Det var første gang i temmelig mange år at jeg var på skiferie, men på trods af det gik det vældigt. Jeg styrtede vel en 4-5 gange om dagen, men det kom der heldigvis ikke noget voldsomt skidt ud af – det værste var vist et stort blåt mærke på mit håndled, som efterhånden er ved at være forsvundet.
På nærmest mirakuløs vis var vejret også nogenlunde med os – vi kom derned lørdag formiddag i snevejr, og allerede da lå der rigeligt med sne. Det sneede også i løbet af ugen, og solen kom da også frem, og det blev sådan set hvad man nok kan kalde perfekt skivejr. Min eneste anke er sådan set, at jeg aldrig nåede til Italien – området skulle hænge sammen med Italien, men der var kun åbent en enkelt dag, og den dag magtede jeg ikke lige at tage den lange tur.
Vi var 12 der var afsted, og vi delte en god stor lejlighed med ski til døren og med alle de nødvendige features: Jacuzzi-badekar, opvaskemaskine, microovn, brændeovn og andet godt. La Rosière er ikke ligefrem en by med fuld gang i, men det kompenserede vi så for ved at spille store mænger af Risk. Jeg havde kamera med, men prioriteten var jo lidt at stå på ski, så det blev lidt begrænset med billeder. Der er dog et par stykker på SmugMug, og her er et natbillede ud fra altanen: