Skip to Content »

Life of Recht » archive for 'Mad'

 Overnatning på Falsled Kro

  • October 19th, 2009
  • 7:19 pm

I weekenden var vi en tur på Falsled Kro – oprindeligt bare til spisning, men det viste sig, at de havde en samlet pakke, så man også fik en overnatning med, så den sprang vi på. Det løste også et lille transportproblem, for man kan nok ikke rigtigt køre efter at have fået en solid vinmenu. Som ekstra bonus måtte vi også gerne have Balder med (dog ikke i restauranten), så det var helt perfekt.

Der skal nok ikke herske nogen tvivl om, at de typiske gæster sådan et sted har en tendens til at være af en lidt ældre generation, og gerne bosiddende i et af de dyrere kvarterer på Sjælland. Det tog dog ikke noget af fornøjelsen af det, for omgivelserne var ganske glimrende, og maden var bestemt også af meget høj kvalitet, uden at være alt for underlig eller eksperimenterende. Eftersom vi var afsted med en pakkeløsning var der ikke meget, der var overladt til tilfældighederne – der var eftermiddagskaffe, appetitvækkere, 5-retters menu med vinmenu, kaffe og petit fours og endelig morgenmad om morgenen. Mens vi spiste om aftenen kom der så også en og redte op på værelset, så man ikke selv skulle til at bøvle med sengetæppe og gardiner. Balder blev dog ikke luftet af andre end os selv… Til gengæld forsynte han sig frit med de ting, der var stillet frem på sofabordet, så nu ved vi, at han også kan lide vindruer, og at han er vild med at sove i en sofa.

Alt i alt en fin succes, og det er noget svært at finde noget at være utilfreds med. Nu må vi så bare se, om vi kan narre nogen til at give et gavekort igen, for med en samlet pris på 6600 kr. er det nok ikke noget, man begiver sig ud i hver dag…
Vi fik taget et enkelt billede eller to, men jeg er temmelig dårlig til at tage turistkappen på midt under en fin middag og begynde at tage billeder af maden, så det bliver bare til et enkelt af kaffen bagefter – og så er der nogle andre af omgivelserne.

 Kage, kage og mere kage

  • October 11th, 2009
  • 10:01 pm

Efter at have holdt kursus to uger og været til JAOO en uge, ser det endelig ud til at være nogenlunde normale tilstande. Det fejrede vi ved at tage til konditorsøndag i lørdags, hvor den stod på, hvad nogen ville mene var alt for meget kage. Igen. Det var vældigt, også selvom man vel roligt kan sige, at det mandlige køn er stærkt underrepræsenteret ved den slags lejligheder.

Vi har dog også selv haft gang i ovnen. I anledning af JAOO, og at jeg var med til at lave onlinedækningen via JAOO Today, og at vi allerede skulle i gang med det om søndagen, havde vi sat os for at bage nogle JAOO-kager i form af cupcakes med marengssmørcreme og grøn sukkerfondant. Marengscremen havde vi eksperimenteret med et par gange før, men det krævede en investering i et ordentligt madtermometer før det blev helt godt. Hvis nogen skulle være interesserede, kan jeg sikkert godt finde den fulde opskrift frem, men indtil videre er her nogle billeder:


Piskede æggehvider med smeltet sukker


Husk altid rigeligt med smør


Hvor der handles spildes der... på væggen...


Smørcreme med chokoladesmag


Smurte cupcakes


Indfarvet sukkerfondant inden udrulning


Sukkerfondant monteret ovenpå cupcakes


Færdige JAOO-cupcakes - med lidt skævt O



For at runde hele herligheden af, blev der så også lige bagt en portion mudcake-cupcakes igen i dag. Plus en ordentlig spandfuld æblegrød. Og en endnu større spandfuld gullash.


Til at slutte af: Et af de utallige billeder af Balder:


Balder

 Flæsk og svin

  • January 11th, 2009
  • 1:11 pm

I fredags havde vi Astrids mor på besøg, og i den anledning tog vi ud på Restaurant Carlslund og spiste. Vi havde ikke være der tidligere, men vi havde hørt historier om æggekager i store mængder og andet god og solid mad. Forventningerne var derfor i top, og blev da heller ikke gjort til skamme. Æggekagen blev dog sprunget over, selvom det ellers var en af de mere imponerende af slagsen, og for de sultne var hungeren også sikret, for den blev serveret ad libitum med mængder af flæsk, bacon og rugbrød. I stedet fik Astrid og hendes mor en god gang kylling med kartofler og sovs, mens jeg afprøvede en mørbradgryde med pomfritter til – en gryde med alt godt fra svinet: Bacon, mørbrad og pølser. Det er hvad man kan kalde et solidt måltid, og jeg tror da heller ikke at nogen gik sultne derfra. Prisen var i den lidt højere ende, men det skal nu næppe afholde os fra at afprøve det igen en anden gang.

 Den store opdatering

  • October 10th, 2008
  • 8:44 pm

Tiden er gået, og der er sket alt muligt. Derfor kommer her den visuelle opdatering på, hvad der er sket.

Først lidt mad: Omelet, æbletærte og hvidløgsbrød:


Omelet med spansk pølse og kartoflerÆbletærteHvidløgsbrød



Så har vi været en tur mere i Odense Zoo. Det var før, jeg fik min nye linse til kameraet, så der blev ikke taget så mange billeder. Det blev dog til et par af nogle rotter:

Hvem ved hvad de laver?
To rotter overvåger situationenHvem har den svageste ryg?


I haven er vi endelig kommet til at få fjernet det spændende stakit, også kendt som voksenkravlegården:

Aften over havenNedtagning af stakit
Der saves i hegnetDe sidste tomater fra drivhuset


Sidst, men ikke mindst, er vores bryllupsgave endelig kommet: En snedkerlavet reol til stuen, som skal fylde hele den ene væg.

Reolsider1. sektion2. sektion
3. sektion
4. sektion5. sektion
6. og sidste sektion
Den færdige reolNu med fyld i reolen


Det var vidst det indtil videre. Endnu en gang mange tak til dem, der var med til at donere til reolen i forbindelse med vores bryllup, vi er ret glade for resultatet.





 Julefrokost nr 1

  • December 5th, 2007
  • 10:33 pm

I lørdags holdt vi julefrokost for venner og bekendte. Det startede ud med at være en ITCampus-julefrokost, men de fleste faldt hurtigt fra, og så var det bare The Usual Suspects: Rolf og Maria, Ulrik og Malene, Søren, Claus, Thomas og Lisa og så os selv (er det i øvrigt en god ting at man kan linke til alle ens venner?).
Vi havde bestemt os for, at vi egentlig ikke gad lave julemad, så menuen stod på bacondadler og ørredmousee til forret, langtidskogt oksebov med rodmos til hovedret og 3 slags hjemmelavet is til dessert.
Lidt jul skulle der dog være, og det indebærer det obligatoriske pakkespil. I vores forsamling hedder det Huggespillet, og er udformet, så det bliver lidt mere action packed. Det blev det bestemt, og spillet kan anbefales som en afløser for det traditionelle. Reglerne har Ulrik været så flink at gemme, så det er bare med at komme i gang.

Ellers var det en ganske fin aften. Der blev taget en del billeder, men eftersom digital spejlreflekskamera/person-fordelingen var 2/5, blev de ikke alle sammen taget med mit kamera. Dem der blev taget kan ses på SmugMug.

Tilbage er så firmajulefrokosten med Trifork, som finder afsted på fredag. Jeg slap afsted uden væsentlige tømmermænd i lørdags, så nu bliver det spændende at se om den succes kan gentages. Håbet er spinkelt…

 Julebag

  • November 26th, 2007
  • 10:00 pm

Det er ikke helt jul endnu, men det tager traditioner sig ikke rigtigt af. Derfor var der dømt julebag forrige søndag (jaja, jeg er lidt bagude) sammen med Ulrik og Malene. Det blev til en dag i småkagernes tegn, og det var vældigt hyggeligt.

Billeder kan ses her.


kager

 Ny ismaskine

  • October 13th, 2007
  • 2:33 pm

Så skete det: Søren havde været så venlig at tage en isskål til KitchenAid med hjem fra USA (hvor prisen var noget i retning af 420 kr. mod 800 herhjemme). Nu har vi så fået den, fået den frosset ned og lavet noget is. I første omgang prøvede vi med noget vanilleis fra Jamie Olivers nye bog – dette omstændigt, men umiddelbart smager det vældigt fint. Konsistensen er ikke helt optimal, men det skyldes formentligt, at væsken ikke var helt kold da den blev hældt på og kunne derfor ikke fryses helt ned i skålen. Det ved vi så til næste gang.
For de interesserede er der nogle billeder:


is

Derudover var jeg i går ude og sejle med arbejdet. Det var den årlige kapsejlads i match-28-både, der dog var lidt senere end normalt. Heldigvis var vejret ikke helt skidt – det var ikke direkte varmt, men i det mindste regnede det ikke. Den begivenhed er der også billeder fra:


trifork

 Fisk og Tiramisu med Thomas og Lisa

  • September 30th, 2007
  • 7:54 pm

I går var Thomas og Lisa på besøg fra det mørke nord. Det var blevet bestemt, at vi skulle have fisk og Tiramisu, og sådan blev det så. Fiskene var helstegte Foreller fra en Jamie Oliver-opskrift, og på trods af at det var første færd ud i sådan noget, smagte det ganske fint. Det var også første forsøg med Tiramisu, men det viste sig jo sådan set at være vældigt let. For de interesserede fulgte vi en opskrift fra italy.dk – som i øvrigt også har en fin lasagne-opskrift. Derudover røg der lige en stak hvidvin, så det er der nu udsolgt af. Alt i alt vældigt hyggeligt.

Og så lige et par billeder:


tiramisu fisk