Skip to Content »

Life of Recht » archive for 'nytår'

 Det nye år

  • January 2nd, 2009
  • 2:55 pm

Nytårsaften blev fejret hos Claus, som diskede op med en god omgang fondue. Det var vældigt, og for en gangs skyld startede det nye år ikke med bragende tømmermænd. Claus har desuden været så venlig at bosætte sig på toppen af Sohngårdsholmsbakken, så da klokken blev 24, var der fuld udsigt over Aalborg midtby. Det var noget ganske andet end at stå midt inde i det hele, især fordi det heller ikke var tåget eller overskyet.

Jeg havde taget kamera med, men mit zoom-objektiv kunne ikke rigtigt give et godt overbliksbillede. Til gengæld fik jeg taget nogle nogenlunde fine billeder af fyrværkeri – se dem på SmugMug sammen med de øvrige billeder.

Og så er det ellers bare at læne sig tilbage og vente på et godt år.

Fyrværkeri

 Slut med 2007

  • January 1st, 2008
  • 8:33 pm

2008 er startet, og hvis man skal gå efter statistikken, så bliver det et rimelig dårligt år – den første dag var i hvert fald præget af temmelig kraftige tømmermænd. Sådan bliver de resterende dage forhåbentligt ikke.
Nytårsaften blev holdt hos Søren i København, og det var afslutningen på vores julerundtur, som ellers har taget os til Hamborg, Esbjerg, Aalborg, Skanderborg og endelig København, naturligvis med et par stop i Århus og Odense.
Hvad det nye år så vil bringe er endnu usikkert, men hvis alt går efter planen, så køber vi en lejlighed eller et hus sammen i Odense, og så står den på pendling for mig. Velkommen til IT-ørknen Odense. Ellers ser jeg med stor forventning frem til uge 3, hvor jeg skal på skiferie til Frankrig. Indtil videre ser det heldigvis ud til, at der er sne, men der må godt lige falde noget mere.

Det blev de første ord i 2008. Godt nytår.