Skip to Content »

Life of Recht » archive for 'rengøring'

 Rengøring… af bil

  • June 20th, 2008
  • 5:57 pm

Jeg har haft min bil i snart 2½ år, men en ting er det endnu aldrig blevet til med den: Indvendig rengøring. Det ydre er blevet ordnet adskillige gange i forskellige vaskehaller, men indenfor er det ikke gået så godt. Det er der nu gjort noget ved, for i dag besluttede jeg mig for at støvsuge og vaske sæder og paneler. Enkelte ting ser ikke ud til at forsvinde igen, men i store træk hjalp det da. Så må vi se om der igen går 2½ år inden næste gang.
Da jeg solgte min andelslejlighed i Århus gik det næsten lige op med, at jeg så kunne betale lånet på bilen ud, og det betyder jo så, at det sådan set er min egen nu. Den runder inden længe de 90.000 km, og det har den sådan set gjort godt nok. Nu var jeg så lige inde forbi Bilbasen, hvor man kan lave en automatisk vurdering af en bil, og der står min til et sted mellem 125 og 130.000 kr – det er et tab på 90.000 kr, svarende til 36.000 i året for bilen. Plus service. Plus diesel. Så kan man jo overveje om det er det værd, men det tager formentligt ikke særlig lang tid om at blive enig om, at det at have bil slår ca. alt andet. Også selvom man pendler til dagligt.