Men nu skifter vi så til Tradeshift. Tradeshift er et projekt, som vi har været på som konsulenter siden februar, og som nu er begyndt at hyre folk selv. Tradeshift har været en smule hyped her på det sidste, og er vel næsten, hvad man kan kalde et ægte dot-com-startup. Der er ikke særlig mange mennesker, ambitionerne er tårnhøje og alt kan ske på meget kort tid. Projektet er startet af gamle kendinge fra IT- og Telestyrelsen, så det er ikke helt ukendt territorie, og det er også derfor, at vi blev enige om, at her er en chance, som vi nok ikke får igen lige med det samme, og hvis vi gjorde, så ville vi nok være gamle og slidte. Så nu skal det være.

Det betyder, at vi kommer til at arbejde i København. De første måneder nok kun et par dage i ugen, men på sigt mere permanent. Så får jeg også prøvet det. Med al sandsynlighed vil der også stadig være et samarbejde med Trifork, så det bliver nok også til en del tid i Århus, så indtil videre afventer jeg lige for at se, hvor jeg skal bo henne på lidt længere sigt.

Og så lige i tilfælde af, at nogen skulle spekulere over, hvad Tradeshift er, og hvad jeg skal lave: Tradeshift er en platform til at lave (gratis) elektronisk fakturering mellem virksomheder på tværs af landegrænser med et væld af integrationer til andre faktureringsnetværk, betalingsmekanismer og andet godt. Jeg (og Rolf) skal være med til at realisere al hypen i noget kode (som for de ekstra interesserede er Java og PHP/Drupal).

7 år er lang tid, og jeg ved da heller ikke endnu om jeg kan forlade det hele. Nogle ting kan jeg selvfølgelig aldrig forlade helt – Balder kom ind i vores liv for snart et år siden, og jeg vil da heller ikke kunne glemme alle de oplevelser, jeg har haft sammen med Astrid, hvor langt de fleste af dem har været rigtigt gode.

Totalt cliché med 7-års krise og alt andet godt. Den havde jeg heller ikke lige regnet med. Og for at fuldende billedet sidder jeg lige nu hjemme hos mine forældre i Esbjerg (og så bliver det vist ikke mere upraktisk mht arbejde i Århus), hvor jeg regner med at blive et stykke tid indtil jeg har fundet ud af, hvad der skal ske. Fedt at være 31 og skulle til at låne sine forældres bil igen og sove på sofaen fordi alle de gamle værelser forlængst er omdannet til alt muligt andet. Og så har jeg også været med min far på arbejde (dog kun for at hente noget i lørdags, men stadig…). Jeg kan selvfølgelig ikke klage, for det er mig selv, der har bestemt, at det skal være sådan.

Jeg ved, at alt det her kommer ganske uventet for stort set alle, og på forhånd undskylder jeg hvis jeg virker lidt fraværende eller ikke lige svarer altid. Men tak til dem, der tænker på mig, og også til dem, der tænker på Astrid.

At få kage serveret er selvfølgelig altid en god ting, men det er nu heller ikke helt dårligt at lave dem selv. Det gjorde vi så søndag, hvor vi holdt julebagedag, hvilket vi i år gjorde sammen med Astrids storebror. Det var ganske hyggeligt, og vi fik bagt en god portion kager, og til formålet fik vi brugt 2 kg smør og omkring 1,5 kg sukker – det siger vist lidt om mængden. Af spændende kager fik vi bagt håkonkager, ingefærkager, fede dukkefingre med negernegle, vancouverkager, chokolademakroner og jødekager, og desuden blev der trillet en portion Baileys-kugler og snebolde af marcipan. Nu har vi så 13 dåser med kager stående, så der er måske nok til et par dage.

Næste weekend står den så på en af de andre juletraditioner, for der tager vi en tur til Hamburg og besøger min farfar, og så skal vi selvfølgelig ind til centrum og se julemarkedet. Og have marcipankartofler. Og marcipankakao. Og måske lige en currywurst.

Flere kagebilleder på SmugMug.

Ellers er det tæt på normal fantasy – gode troldmænd, en ung lærling, onde troldmænd, fremmede lande og så videre. Et nyt koncept må dog være, at en af mænnerne er til den falske side, det er ikke så tit det sker.

Og med de tre læst har jeg faktisk kun en enkelt ulæst bog tilbage på hylden. Godt det snart er jul.

Det leder så videre til LibraryThing, som jeg jo bruger primært til at gemme hvilke bøger, jeg har læst, så jeg ikke finder på at købe dem igen engang. På LibraryThing kan man gemme 200 bøger i sin samling, og den er jeg netop kommet forbi, så jeg har taget mig sammen og købt et livstidsabonnement til den fordelagtige pris af 31$ (man kan selv bestemme prisen, og jeg var flink og gav lidt mere end det normale). Efter at have lagt de 200 bøger ind, begynder LibraryThings automatiske anbefalingssystem også af ligne noget, der kan bruges, så muligvis skal min ønskeseddel til jul bare pege på det.
Til sidst noget helt andet: Astrid havde fødselsdag i sidste uge, og i den anledning havde hun bestemt sig for at der skulle laves lagkage med låg og det hele. Derfor var jeg ude og købe fondant og farve, så vi kunne få brygget sådan en sammen. Det kræver nok lige lidt øvelse – den første blev ikke helt perfekt, den anden blev noget bedre. Trick nr 1 er i hvert fald ikke at rulle fondanten for tyndt ud, for så bliver den meget svær at arbejde med. Og laver man smørcreme og har haft det stående i køleskabet et par dage, så tag det ud i god tid og giv det en solid omgang med røremaskinen, så skal det nok blive godt igen.

Næste weekend står i øvrigt igen i kagens tegn: Lørdag skal vi til konditorsøndag hos kage-anarkisten i Århus, som efter sigende laver noget, der ligner sønderjysk kaffebord. Søndag er der så store kagedag hjemme hos os selv, hvor Astrids storebror kommer og hjælper os med at lave den årlige omgang julekager.

Der skal nok ikke herske nogen tvivl om, at de typiske gæster sådan et sted har en tendens til at være af en lidt ældre generation, og gerne bosiddende i et af de dyrere kvarterer på Sjælland. Det tog dog ikke noget af fornøjelsen af det, for omgivelserne var ganske glimrende, og maden var bestemt også af meget høj kvalitet, uden at være alt for underlig eller eksperimenterende. Eftersom vi var afsted med en pakkeløsning var der ikke meget, der var overladt til tilfældighederne – der var eftermiddagskaffe, appetitvækkere, 5-retters menu med vinmenu, kaffe og petit fours og endelig morgenmad om morgenen. Mens vi spiste om aftenen kom der så også en og redte op på værelset, så man ikke selv skulle til at bøvle med sengetæppe og gardiner. Balder blev dog ikke luftet af andre end os selv… Til gengæld forsynte han sig frit med de ting, der var stillet frem på sofabordet, så nu ved vi, at han også kan lide vindruer, og at han er vild med at sove i en sofa.

Alt i alt en fin succes, og det er noget svært at finde noget at være utilfreds med. Nu må vi så bare se, om vi kan narre nogen til at give et gavekort igen, for med en samlet pris på 6600 kr. er det nok ikke noget, man begiver sig ud i hver dag…
Vi fik taget et enkelt billede eller to, men jeg er temmelig dårlig til at tage turistkappen på midt under en fin middag og begynde at tage billeder af maden, så det bliver bare til et enkelt af kaffen bagefter – og så er der nogle andre af omgivelserne.

Vi har dog også selv haft gang i ovnen. I anledning af JAOO, og at jeg var med til at lave onlinedækningen via JAOO Today, og at vi allerede skulle i gang med det om søndagen, havde vi sat os for at bage nogle JAOO-kager i form af cupcakes med marengssmørcreme og grøn sukkerfondant. Marengscremen havde vi eksperimenteret med et par gange før, men det krævede en investering i et ordentligt madtermometer før det blev helt godt. Hvis nogen skulle være interesserede, kan jeg sikkert godt finde den fulde opskrift frem, men indtil videre er her nogle billeder:

For at runde hele herligheden af, blev der så også lige bagt en portion mudcake-cupcakes igen i dag. Plus en ordentlig spandfuld æblegrød. Og en endnu større spandfuld gullash.

Til at slutte af: Et af de utallige billeder af Balder:

En af de ting, jeg dog kan huske er, at jeg har købt mig et trommesæt til Guitar Hero. Hvordan kan det nu gå til?, er der måske nogen der spørger, især dem der godt ved, at jeg ikke ejer nogen videre musikalsk sans. Det vil jeg som sådan heller ikke påstå at jeg gør, men åbenbart kan man godt blive god til det alligevel. Så efter at have siddet lidt fast i nogle af de sidste sange med guitar på expert tænkte jeg, at jeg måske skulle prøve det med trommerne. Indtil videre går det såmænd vældigt godt (jeg er kommet et stykke ind i hard), men man må så absolut sige, at det er væsentligt hårdere en guitaren – jeg ved ikke om det er sværere, men det er i hvert fald noget, man godt kan komme til at få varmen af.

Næste uge står den igen på undervisning i København i 4 dage, hvilket sådan set ikke passede voldsomt godt ind i vores planer, især ikke når Balder også skal passes og aktiveres. Derfor blev en af betingelserne for, at jeg tog over og underviste, at Balder blev passet i de dage, så han skal så passes af en fra arbejdet. Det bliver lidt spændende at se hvordan det går, for han er lidt en rod for tiden – i mandags gnavede han et netkabel over, og han har også haft lidt fat i noget af tapetet – og så har han et meget anstrengt forhold til hårbørster (især hvis det er andre, der reder hår).

Det må indtil videre være det… Eller måske lige en enkelt ting mere: I forbindelse med JAOO-konferencen om 1½ uge skal vi bruge noget Twitter, så nu har jeg også fået mig sådan en konto. Hvis nogen skulle finde frem til den, så forvent ikke alt for meget – selvom jeg da har installeret en Twitter-dims på telefonen også.

Bare lige så det er muligt at få et indtryk af storskærmens størrelse, så er her et billede fra Snow Patrols opvarmning:

Som ekstra gøgl kunne skærmen også foldes ned, så den næsten gik hele vejen ned til scenen:

En af de gode ting ved Palahniuk er, at skrivestilen stort set aldrig er den samme. Pygmy er skrevet som en række afrapporteringer fra hovedpersonen i noget, der minder om engelsk, der er oversat automatisk til russisk og tilbage igen, så helt let læst er den ikke. Rant er derimod udelukkende en række beretninger fra forskellige personer om hovedpersonen – det betyder, at der aldrig er noget, der handler direkte om hovedpersonen, alt bliver fortalt indirekte. Endelig er Snuff fortalt gennem fire forskellige personers synsvinkler, og igen skal man selv stå for at stykke historien sammen ud fra det.

Med det overstået kan jeg så komme videre til nogle af de mange andre bøger, jeg havde med hjem fra USA - lige nu står den på noget Terry Pratchett. Og så er det jo i øvrigt på mandag at Astrid kommer hjem, så er det slut med at være alene.

Lidt fornøjelse bliver det da også til – i onsdags var jeg i Herning til Bruce Springsteen koncert (sammen med alt for mange andre). Selve koncerten var helt i top, og de spillede i tæt på tre timer med gang i den hele vejen, så det er svært at klage over. At lyden så ikke var helt perfekt må man leve med. De kunne dog godt lige have solgt 15000 færre billetter, så kunne det have været, at der rent faktisk var lidt plads at bevæge sig på. Vi kom ca ½ time før koncerten skulle begynde, og der mødte man bare en mur af mennesker helt nede bagved, og så skulle man ellers kæmpe sig fremad hvis man bare ville kunne se det mindste.

Lavpunktet var så da vi skulle hjem igen. Parkeringen gik ret smertefrit, men at komme ud igen tog godt og vel 1½ time (før bilen overhovedet kunne køre så meget som en meter). Det virkede totalt tåbeligt.

Inden længe står den jo så på U2, og jeg håber at de også leverer en lige så god vare, og at omgivelserne er lidt bedre end i Herning.
Hvis nogen skulle være interesserede, er der taget en bunke billeder af Balder og andre sager, som kan ses på SmugMug.